Samarbejdsrammer

En egentlig Partner kontrakt har vi endnu ikke haft behov for. Vi mener grundlæggende, at vi alle skal opføre os ordentligt over for hinanden. Ikke bare partnere imellem men også overfor vores kunder og konkurrenter.

Vores enkle grundregler er, at Du kan være Uafhængig Partner med Svane & Lührs ApS når Du

  • gør en seriøs indsats med dit salgsarbejde
  • oplyser dine kunder korrekte varefakta. F.eks. ved at sølvsmykker der er forgyldte omtales som forgyldte sølvsmykker – altså ikke noget med at kalde det guld!
  • opfører dig loyalt overfor Svane & Lührs ApS og overfor andre Uafhængig Partnere
  • modtager nyhedspakkerne
  • overholder betalingsbetingelserne

 

Du må ikke udtale dig på vegne af Svane & Lührs ApS men gerne som Uafhængig Partner med Svane & Lührs ApS

Din provision beregnes ved udgangen af hver kalendermåned på baggrund af salget til dine kunder i de forgangne 30 dage. Provisionen udbetales den 15. i den følgende måned. Du modtager selvfølgelig provision af alle varekøb som dine kunder har gennemført og betalt for, ligesom dine kunders returneringer modregnes med samme procentsats som provisionen.

Vi identificerer dine kunder ved at de ved bestilling, angiver dig som partner. Du har fri adgang til at kunne sælge til hvem Du ønsker. Svane & Lührs ApS forbeholder sig dog ret til i særlige og i givet fald, velbegrundede tilfælde at kunne afvise en kunde og/eller bestilling.

Du optjener provision/bonus både i forbindelse med forskellige kampagner og af salget i dine Downlines. På samme måde som ved provisionen, modregnes bonusser af returneringer.

Skulle Du have forfalden gæld til Svane & Lührs ApS er vi berettiget til at foretage modregning inden udbetaling af provision.

Provisionssatserne og optjeningstabellerne fremgår af Provisions- og bonusplanen.

 

Uafhængig Partner

En Uafhængig Partner er en selvstændig erhvervsdrivende med eget CVR-nummer og er altså ikke ansat hos Svane & Lührs ApS. Som Uafhængig Partner bliver Du en del af et fællesskab hvor vi hjælper hinanden med at opnå de bedste resultater.

For at blive Uafhængig Partner med Svane & Lührs ApS skal Du købe et smykkesortiment. Vi kalder det en partnerkollektion. Partnerkollektionerne koster fra typisk fra kr. 2.995,- og kan sammensættes i serier og stile som passer til dine ønsker. Partnerkollektionen bruger Du når Du skal vise smykkerne frem og optage ordre. Det er din og Du kan i princippet gøre med den hvad Du vil.

Betaling for din Partnerkollektion er netto kontant ved modtagelse eller Du kan vælge at betale halvdelen når Du får kollektionen og så fordele resten over månedlige betalinger som det passer dig (dog minimum 500 kr. pr. måned).

Din indtjening afhænger helt af din arbejdsindsats. Du får provision af det Du sælger, så det betyder meget at bruge sin tid på ”de rigtige kundeemner”. Du finder sikkert også nogen der gerne vil sælge lige som Du selv gør. De kan også blive Uafhængige Partnere med Svane & Lührs ApS. Når Du etablerer kontakten, kommer den nye Uafhængige Partner i din ”Downline”. Du får bonus af dine Downlines salg.  Se detaljerne i Provisions- og bonusplanen.

Det eneste der binder os sammen, er passionen for smykker kombineret med gode indtjeningsmuligheder. Vi forstår ordet ”Uafhængig Partner” bogstaveligt.  Hvis Du på et tidspunkt får behov for at holde en pause, modtager Du fortsat bonus fra din Downlines omsætning i perioden frem til næste sæsons kollektion præsenteres. Hvis Du ikke længere har lyst eller tid til at være med, står det dig naturligvis frit for at sælge dine smykker, at bruge dem selv eller glæde venner og familie med smykkegaver.

Vi lancerer 4 nyhedskollektioner om året. Kollektionerne lounches på partner.svane-luhrs.dk og introduceres ved partnerarrangementer hvor vores Uafhængige Partnere tegner sig for den eller de serier de ønsker. Derved ”signer man up” til næste sæson. Sæsonkollektionerne koster fra 995 kr. Du har en måned fra sæsonkollektionen lounches til at signe up.

I arbejdet med at sammensætte nyheds/sæson-kollektionerne er dine ideer en vigtig inspirationskilde for os. Ligesom i tøjbranchen hvor moden skifter men noget forbliver klassisk og tidløst er det også i smykkebranchen. Der kan også være forskel på hvad ”man sælger i København og hvad man sælger i f.eks. Vejle. Og der er i høj grad forskel på hvornår noget nyt slår igennem. Vi skal have fingrene på pulsen og vi skal sikre at vi tilbyder de rigtige smykker på de rigtige tidspunkter og til de rigtige. Som Uafhængig Partner er Du meget velkommen til at give dine meninger til kende. Du er en vigtig del af vores fælles succes!

Om Du skal være momsregistreret afhænger af hvor meget Du omsætter for. Det kan Du læse meget mere om her:  https://ivaekst.dk/vaekst/0/0/4/2/skal-min-virksomhed-momsregistreres

Du kan med fordel sætte dig ind i reglerne om fradrag af fx telefon, internet, kørsel m.v.

Som Uafhængig Partner med S&L er Du selvstændig erhvervsdrivende og Du skal selv sørge for at afregne din skat.

 

Ret til ændringer forbeholdes.